Seneste nyheder fra
HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S

Sten Ørgaard fra Gislev stod uden arbejde i vinteren 2017, men netværksforeningen Byg til Vækst fik ham i snusepraktik. I dag er han voksen tømrerlærling hos Hans Jørgensen & Søn Entreprenører A/S
09-04-2018

Læs hele artiklen fra Fyens.dk - klik her

Det går stærkt i vores serviceafdeling
04-04-2018

Derfor har vi valgt at udvide holdet med ansættelse af en ny erfaren tømrermester, Johnny Bo Andersen Vikkelsøe. Johnny har tidligere været ansat i bl.a. Guldfeldt, Kruse-Dania og senest LKN-Byg og vil med sine kompetencer og solide erfaringsgrundlag være med til at styrke vores serviceafdeling.

 

Vi glæder os meget over, at Johnny har valgt at fortsætte sin karriere hos os, og vi ser frem til et godt og udbytterigt samarbejde.

Nyt projekt - ny titel
20-03-2018

Det er med stor glæde, at vi kan orientere om, at vi pr. 20/3 - 2018 har udnævnt Jacob Eriksen til projektleder. Jacob startede hos HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S som entrepriseleder tilbage i 2016, og siden da er det gået stærkt.

Projektlederrollen er ikke uvant for Jacob, som fra marts 2017 og frem til afleveringen i februar 2018 har været ansvarlig for projektledelsen på Jernstøberiet i Ringe. Jacob har gjort det så godt, at vi nu har valgt at udnævne ham til projektleder.

Jacob fortsætter i sin nye titel som projektleder på byggeriet i Romerdalen i Bellinge.

Stort tillykke til Jacob!

Skal vi beregne
dit næste projekt?

Så kontakt vores kalkutionsteam!

Telefon 6612 0683

Find en bestemt medarbejder buttonArrow.png

Vi har afleveret Lokalpsykiatrien Odense
08-03-2018

Takket været et fantastisk samarbejde fra alle samarbejdspartnere, og en tidsplan som fra spadestik til aflevering er blevet fulgt minutiøst, har vi nu planmæssigt afleveret Lokalpsykiatrien Odense.

Det er med stor glæde og tilfredshed, at vi kan se tilbage på et velsmurt byggeri, som HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S har udført i totalentreprise.

 

Region Syddanmarks byggeri af Lokalpsykiatrien Odense på Odense Havn er nu klar til at blive taget i brug. Vi er stolte af at have været en del af dette projekt, hvor vi har været med fra de første streger til færdigt byggeri.

Vi styrker vores murersektion
01-03-2018

Vi har hænderne fulde. Derfor har vi valgt at udvide vores murerafdeling med en ny erfaren byggeleder, John Hildebrand Rudolfsen. John er 31 år og har med sin erfaring, som murer og bygningskonstruktør, de helt rigtige kompetencer til at styrke vores murersektion på kommende entrepriser.

Johns tilgang til det gode samarbejde bygger på respekt og tillid til hinanden, værdier som går rigtig godt i spænd med værdierne i HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S.

 

Vi glæder os til at gøre brug af Johns alsidige værktøjskasse og til et godt og konstruktivt samarbejde.

Ny kontorelev ansat
26-02-2018

I dag har vi budt velkommen til vores søde nye elev, Camilla Olsen. Camilla er snart 20 år og læser til kontorassistent med speciale i administration. Camilla ansættes i vores fællesadministration under HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S og kommer til arbejde med en bred vifte af opgaver. Opgaver, som understøtter og imødekommer Camillas uddannelsesforløb, så hun om to år er klar til sin fagprøve og titlen som færdiguddannet kontorassistent.

Vi glæder os til at følge dig på vej og til et rigtig godt samarbejde.

Byd velkommen til ny skarp HJS-praktikant
20-02-2018

 I dag har vi budt velkommen til en ny skarp HJS-praktikant. Andreas er 23 år og skal være hos os det næste halve år. Til daglig har Andreas sin gang på SDU, hvor han læser diplomingeniør i bygningsteknik. I sin praktikperiode skal Andreas bytte forelæsningssalen ud med en byggeplads, nemlig Romerdalen i Bellinge. Her skal han følge vores erfarne entrepriseleder, Jacob Eriksen, som byggeleder på dette spændende projekt, hvor vi udfører 34 energivenlige boliger i totalentreprise.

 

Vi glæder os til et godt og konstruktivt samarbejde. 

Færdigt byggeri afleveret - før tid!
13-02-2018

HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S har afleveret hovedentreprisen, Jernstøberiet, i Ringe - to måneder før tid. Byggesagen omfattede opførelse af 46 boliger nye boliger for Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) i 2-5 etager uden kælder, hvoraf blok A og B er i 2-5 etager og blok C og D er 2-4 etager. Der er udført store tagterrasser på 6 af tagene på blok A-B-C-D. Byggeriet har et samlet etageareal på ca. 4.800 m² og er opført i energiklasse BR. 2020.

Igennem hele byggeprocessen har der været en tæt og god konstruktiv dialog mellem bygherren FAB, totalrådgiver Arcidea og den rådgivende ingeniør, OBH Gruppen, samt alle entreprenører og leverandører. Det har resulteret i et fuldt og færdigt byggeri til afleveringsforretningen.

Det er et resultat, som vi er rigtig stolte af. 

Vi opruster digitalt – TraceTool
30-01-2018

HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S opruster digitalt med det intelligente værktøjs- og materielstyringssystem TraceTool. Det er nemlig helt afgørende for os, at der er fuldstændig styr på vores værktøjer. Samtidig spiller digitale værktøjer en stor rolle i forhold til at gøre vores organisation så strømlinet og effektiv som muligt. Derfor har vi sammen med vores søsterselskab S. Guldfeldt Nielsen A/S investeret i TraceTool.

Der sker rigtig meget på den digitale front for tiden, og derfor er det vigtigt, at virksomheder som HANS JØRGENSEN & SØN er med på vognen, når nye digitale hjælpemidler bliver tilgængelige, således vi kan forblive attraktive virksomheder for både kunder og medarbejdere – herunder ikke mindst vores 35 lærlinge,” siger Jens Bastrup, administrerende direktør i HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S.

Vi vil rigtig gerne gøre det nemmere for vores medarbejdere i det daglige. Med TraceTool kan værktøjsoverlevering foregå direkte på byggepladserne. Det betyder, at medarbejderne nu kan bytte værktøjer, ved at scanne værktøjerne ind via deres smartphones eller tablets, i stedet for at skulle tilbage til kontoret for at registrere overleveringen på computeren. 

Velkommen til et nyt stærkt hold praktikanter
23-01-2018

I dag har vi budt velkommen til et nyt stærkt hold praktikanter hos HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S.

De studerer alle på bygningskonstruktøruddannelsen og bliver tilknyttet forskellige igangværende projekter, hvor de skal afprøve teori i praksis. 

Fra venstre mod højre:

Davie Frederiksen er 30 år og kommer med en HF-uddannelse. Davie bliver tilknyttet vores boligprojekt på Lensvej i Årslev.

Simon er 27 år og oprindeligt uddannet tømrer og bliver koblet på vores projekt, Tolbodhuse, ved Promenaden i Odense.

Anders Rath Durand er 25 år, han er også uddannet tømrer, og bliver tilknyttet vores projekt i Gråbrødrestrædet i Odense.

Vi ser frem til at lære alle tre at kende i løbet af de næste seks måneder og til at udvide den teoretiske værktøjskasse med en kompetent og relevant portion praksiserfaring.

Fra studerende til tilbudsberegner
17-01-2018

Lars Bechsgaard er pr. 3/1-2018 blevet ansat som tilbudsberegner i HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S. Lars er oprindeligt udlært tømrer i 2011, men kan nu også kalde sig nyuddannet bygningskonstruktør.

Vi kender allerede Lars godt, for han har både været i praktik og skrevet sin bachelor som studieansat hos os. I sin tid som studieansat, arbejdede Lars primært på Region Syddanmarks byggeri af en ny 5200 m2 lokalpsykiatri på Odense Havn, men skal fremadrettet stå for tilbudsberegningen på vores hovedentrepriser.

Vi er glade for at kunne beholde Lars på HJS-holdet, og glæder os meget til det fremtidige samarbejde.

Ny erfaren byggeleder
17-01-2018

Vi har fastansat Allan Dagg Jensen som ny byggeleder pr. 2/1-2018 i forlængelse af en 13-ugers virksomhedspraktik. Det er vi rigtig glade for.

 

Allan har nemlig mere end 25 års erfaring med betonarbejde og er ligeledes uddannet byggekoordinator. Allan bidrager allerede til den høje faglighed hos HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S og beskriver med egne ord sin tilgang til opgaverne med: ”Det skal være i orden”.

 

Vi glæder os til det fremtidige samarbejde og til at gøre brug af Allans mange års erfaring og alsidige kompetencer.

Erfaren entrepriseleder til teamet
16-01-2018

Vi er glade for at fortælle, at vi har ansat Thomas Kim Frandsen som entrepriseleder i HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S, hvor han med sin erfaring, som tømrer og bygningskonstruktør, skal styrke vores entreprisestyring af hoved- og totalentrepriser. Thomas bliver tilknyttet vores boligprojekt på Odense Havn, hvor vi opfører 110 boliger i totalentreprise. 

Ny kommunikationsansvarlig
16-01-2018

Helle er det nyeste ansigt hos Larsen og Ibsen Holding A/S. Helle er ansat som kommunikationsansvarlig og skal sørge for, at koncernens kommunikative budskaber står skarpt i vores selskaber Guldfeldt og HANS JØRGENSEN OG SØN Entreprenører.

Helle er uddannet cand. mag. i international virksomhedskommunikation og er efter fire år på universitet vendt tilbage til arbejdet med marketing og visuel kommunikation. Med mere end 10 års erfaring fra marketingbranchen, og en stærk profil inden for administration, medbringer hun præcis de kompetencer, som vi har brug for i vores team af velkvalificerede medarbejdere.

Nyt koncernblad
20-12-2017

Så er vi klar med 7. udgave af vores koncernblad med beskrivelser af flere af vores spændende projekter og de nye medarbejdere, vi i HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S har budt velkommen til siden sidst.

Rigtig god fornøjelse.

Miljøhæder til HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S
15-12-2017

Vi har haft den ære at modtage MiljøForum Fyns Miljødiplom 2017, som gives til virksomheder, der har lagt særlig stor vægt på bæredygtighed og hensynet til miljøet ved opførelse af nybyggeri.

HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S har i storentreprise opført en tilbygning til Vandcenter Syds eksisterende faciliteter i Odense Centrum, hvor bæredygtighed såvel som miljøhensyn var tænkt ind fra byggeriets start. Gennem hele byggeprocessen har vi haft særligt fokus på miljøvenlige materialer, transport, energi og genbrug, og målet med projektet har været at skabe en lys og indbydende tilbygning, som danner rammen om et godt og sundt indeklima samt arbejdsmiljø. Det strategiske arbejde med miljø og bæredygtighed er dokumenteret i en miljøredegørelse, der er udarbejdet på hele projektet.

I HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S ønsker vi at tage vores del af ansvaret med at løse klima- og energiudfordringerne. Vi er derfor stolte af, at det med byggeriet af Vandcenter Syds nye tilbygning er lykkedes os at skabe en bæredygtig og holdbar løsning til glæde og gavn for miljø såvel som brugere af det nye byggeri. 

Lærling som projektleder
07-12-2017

I HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S har vi tidligere haft stor succes med at give vores lærlinge mulighed for at indtræde i projektlederrollen for en kort bemærkning.

Nu har vi så givet endnu en lærling en midlertidig titel af projektleder, da vores EUX-tømrerlærling, Asger Sjøgaard, er udpeget som ansvarlig for montagen og styringen af den afsluttende proces med montagen af Taasinge Elementer på vores bæredygtige boligprojekt i Årslev.

Asger har været med på tømrerdelen fra starten, og det primære arbejde indtil nu, har bestået i at få monteret træelementer. Dette arbejde har givet os en del udfordringer pga. den vejrsituation, der har været hen over sommeren og efteråret.

Asger har udvist stor selvstændighed og faglig kunnen på dette byggeprojekt, ligesom han også føler et stort ansvar for sagen. Netop derfor fik Asger opgaven med at styre montageprocessen på den sidste lejlighed.

Opgaven består i at koordinere kranarbejdet, så de rigtige elementer bliver hejst i den rigtige rækkefølge. Derudover ligger der en udfordring i at få dem monteret på soklen med de rigtige fastgørelser og afstivninger, så huset hele tiden er stabilt.

Som assistance til montagen havde Asger hjælp fra vore tømrersvende, Søren Kjeldsen, Mike Rasmussen, og Mathias Obel Hansen. De stod alle tre standby og klar til at udføre de ordrer og henvisninger, Asger kom med.

Arbejdet forløb helt uden problemer, og Asger løftede opgaven lige efter bogen, så den sidste lejlighed var klar til at vores tagdækkere fra Phønix Tag kunne brænde tagpap på sidst på eftermiddagen som planlagt. Dermed havde vi et tæt hus ved afslutningen af arbejdsdagen.

I HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S er det vigtigt for os at give vores lærlinge udfordringer, som er skræddersyede til den enkelte. De erfaringer, vi har gjort os, ved at give vores lærlinge projektlederansvar viser, at lærlingene tager et større ansvar i det daglige, da de føler, de gør en forskel. Det betyder også, at lærlingene i sidste ende bliver bedre rustet til at møde de udfordringer, de kommer til at stå overfor i fremtiden.

Se filmen fra Asgers ilddåb som projektleder – det er Asger i den neongule jakke.

Læs også om vores tidligere lærlingeprojekt, "Lærlinge som entrepriseledere".

Ny sektionschef til egenproduktion
01-12-2017

Vi har i dag budt velkommen til vores nye sektionschef, Mikael Hansen, som skal stå i spidsen for vores egenproduktion inden for bl.a. beton-, murer- og tømrerarbejder. Mikael er 41 år og uddannet bygningsingeniør, og han vil med sine 17 års erfaring fra entreprenørbranchen kunne bidrage til den fortsatte udvikling i vores egenproduktion.

Mikael beskriver med egne ord sig selv som ordholden, nysgerrig, proaktiv og samarbejdsorienteret, hvilket går godt i tråd med værdierne i HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S.

Vi ser frem til at gøre brug af Mikaels alsidige værktøjskasse, og vi glæder os meget til det fremtidige samarbejde.

Rejsegilde på bæredygtige boliger
16-11-2017

Vi har holdt rejsegilde på vores DGNB-certificerede boligprojekt i Årslev, hvor vi opfører 40 bæredygtige boliger for Civica.

Bebyggelsen består af 8 huse med hver 5 boliger. De første 7 huse er lukket, og vi forventer, at det sidste hus også er færdigmonteret inden for de næste par uger.

De indvendige arbejder pågår løbende i boligerne, hvor flere faggrupper arbejder side om side med bl.a. opsætning af indvendige vægge og lofter samt installation af teknik.

Vi glæder os over, at vi som totalentreprenør kan være med til at fremme udviklingen af bæredygtige boliger, og vi ser frem til at aflevere de nøglefærdige boliger til Civica i juni 2018.

Se filmen fra DGNB-byggeriets første 6 måneder og læs mere om bæredygtighedsprojektet.

Vi er i luften med ny hjemmeside
12-10-2017

Vi er i luften med ny hjemmeside

Så er vi klar med vores nye hjemmeside, hvor layout, tekster, billeder og referencer er blevet opdateret og pakket ind i et lækkert design.

Rigtig god fornøjelse.

Vi styrker murersektionen
06-10-2017

Det går stærkt i vores murerafdeling. Derfor har vi nu valgt at udvide holdet med ansættelse af entrepriseleder, Sune Ebbesen Græsborg. Sune er 38 år gammel og har med sin baggrund som murer og bygningskonstruktør de helt rette forudsætninger for at styrke murersektionen på de kommende entrepriser.

Specialet er klinke- og flisearbejde, men Sune har beskæftiget sig med alle former for murerarbejde, og han står for god kvalitet til tiden krydret med et godt samarbejde med bygherre og de øvrige parter på en given byggesag.

Vi glæder os til at gøre brug af Sunes omfattende værkstøjskasse, og vi ser frem til et godt og udbytterigt samarbejde.

Bygherre giver frokost
28-09-2017

På vores byggeri af 46 nye boliger til Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) i Ringe har bygherre inviteret alle håndværkerne og samarbejdspartnere på den klassiske byggepladsfrokost bestående af hotdogs og sodavand.

FAB har gennem hele processen været utrolig godt tilfredse med vores styring af projektet, og den gnidningsfrie måde byggeriet af boligerne på Jernstøberiet er forløbet. Derfor var boligforeningen vært ved det lille traktement, som en påskønnelse af håndværkernes såvel som entrepriselederteamets ihærdige indsats gennem hele byggeperioden.

Entrepriseleder ved HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S, Jacob Eriksen, udtaler: ”Vi har haft et yderst professionelt samarbejde med bygherre hele vejen igennem, og vi glæder os til at overdrage nøglerne til FAB i februar 2018.”

Minister på biogasbesøg
26-09-2017

Vores byggeri af Danmarks største økologiske biogasanlæg i Brande har haft besøg af Energi-, Forsynings- og Klimaminister, Lars Christian Lilleholt, som var i Brande for at blive vist rundt på biogasanlægget.

Det var en veloplagt minister, der blev opdateret med viden på biogasområdet af ejer, Axel Månsson. Vores projektchef, Peter Norup, fortalte om hele byggeprocessen og de tekniske udfordringer, der har været undervejs. Ministeren var meget imponeret over teknologien og mulighederne og spurgte ivrigt ind til detaljerne i både opførelsen af anlægget og biogasproduktionen.

Vi er stolte af, at ministeren havde udvalgt vores byggeplads til besøget, og vi ser meget frem til at overdrage nøglerne til Nature Energy og Axel Månsson ved årsskiftet.

365 dage uden arbejdsulykker
25-09-2017

En yderst effektiv indsats på arbejdsmiljøsiden blandt byggeledelse såvel som håndværkere har sikret, at vi ikke de sidste 365 dage har haft nogen arbejdsulykker på byggeriet af Odense Lokalpsykiatri på Odense Havn.

Der arbejdes meget aktivt med hele arbejdsmiljødelen på byggepladsen. Hver uge holder byggeledelsen formandsmøder med håndværkerne, hvor arbejdet faggrupperne imellem bliver planlagt og nærvedulykkerne vendt for at sikre et godt arbejdsmiljø og en sikker arbejdsplads for alle.

Vi markerede mærkedagen med at få den økologiske Green Vibe Burger ud på pladsen, så vi kunne fejre, at vi er gode til at passe på hinanden.

Besøg af Folketingets beskæftigelsesudvalg
22-09-2017

På Odense Havn opfører vi lige nu ny lokalpsykiatri for Region Syddanmark samt 110 boliger for Maycon Ejendomsudvikling, og begge byggepladser har netop haft besøg af Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Besøget var arrangeret af Byg til Vækst og havde til formål at informere om, hvordan man på Fyn har haft stor succes med at få ledige i gang og uddannet til byggebranchen – noget vi også i HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S har haft stor glæde af.

Beskæftigelsesudvalget blev præsenteret for de muligheder Byg til Vækst giver ledige, ligesom rådmand, Steen Møller, holdt et oplæg om, hvordan man arbejder med at løse udfordringen med at få omskolet de ledige, så de kan komme ind på arbejdsmarkedet i et af de ubesatte jobs. Som afslutning på besøget blev udvalget vist rundt på de to pladser.

Vi er stolte af, at beskæftigelsesudvalget netop valgte vores byggepladser til besøget, og vi glæder os til at hjælpe flere ledige i job.

20170922 HJS - Besøg af Folketingets beskæftigelsesudvalg2.jpg

Økologisk biogasanlæg snart klar til drift
11-09-2017

Siden HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S tog første spadestik til Danmarks første økologiske biogasanlæg i Brande, er den 31.700 m2 nøgne mark ved Brande som forvandlet. Reaktortanke, bygninger, planlager osv. er løbende skudt i vejret, og de fysiske rammer er ved at være på plads.

Tilbage står kun de videnskabelige og tekniske tests, som skal være på plads, inden anlægget forventes at være i fuld drift omkring nytår.

Følg projektet og se nyeste film fra det økologiske biogasbyggeri i Brande.

Rift om Ringe – artikel på fyens.dk
11-09-2017

Der blev lørdag formiddag holdt åbent hus på vores byggeplads, Jernstøberiet i Ringe, hvor vi opfører 46 nye boliger for Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB).

Mere end 200 interesserede lagde i løbet af lørdagen vejen forbi de to færdige prøvelejligheder, og der var adskillige positive tilkendegivelser fra de mange besøgende. FAB oplyser, at der allerede nu er omkring 100 potentielle lejere på venteliste til det spændende byggeri i hjertet af Ringe.

Byggeriet skrider frem som planlagt, og vi glæder os til at aflevere de indflytningsklare boliger i samarbejde med vores gode team af underentreprenører, så de første beboere kan flytte ind i februar 2018.

Læs også Fyens Stiftstidendes dækning af lørdagens åbent hus. 

Ny medspiller på holdet
04-09-2017

HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S (HJS) har pr. 1. september 2017 ansat Michael Tonsberg som ny projektleder. Michael er med sit vestjyske sind den rummelige og tålmodige type, som trives bedst med orden og struktur. Derudover er det vigtigt for Michael, at alle i teamet føler, de skaber værdi for projektet og fællesskabet. Netop af den grund er han god til at lade alle komme til orde.

Michael bidrager via sine mere end 25 år i byggebranchen med tung erfaring på sine to første HJS-projekter, Toldbodhuse på Odense Havn og opførelsen af 34 nye boliger i Romerdalen i Bellinge.

Vi byder Michael hjerteligt velkommen på holdet, og vi håber, I vil tage rigtig godt i mod ham.

Artikel om 45 års jubilar
28-08-2017

Historien om vores 45 års jubilar, Ole Raahøj, er også nået Fyens Stiftstidende, som i lørdags bragte historien om Oles tid i HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S. Læs artiklen ved at klikke på billedet af Oles grej herunder.

20170828 HJS - Artikel om 45 års jubilar 2.jpg

Økologisk biogasbyggeri set fra luften
25-08-2017

Vores håndværkere er nu ved at lægge en sidste hånd på byggeriet af det økologiske biogasanlæg i Brande. Vi forventer at være helt færdige med den fysiske montage omkring 1. oktober, hvorefter alle de tekniske finesser skal finjusteres og indkøres, inden anlægget kan producere biogas til de jyske forbrugere.

Se den seneste film optaget over byggepladsen her: https://www.youtube.com/watch?v=OMbcmo9Zt_8

Oles jobansøgning var to kasser øl
22-08-2017

Vi ønsker vores gode og loyale kollega, Ole Raahøj, stort tillykke med hans 45 års jubilæum hos HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S (HJS), hvor han har stået i spidsen for først betonafdelingen og sidenhen bore- og skæresektionen.

Egentlig er det ret tilfældigt, at Ole kom til HJS, for den dag han blev ansat, var han faktisk på vej til en anden betonopgave med hele sit sjak. Opgaven var imidlertid gået til et andet sjak, så Ole og hans folk måtte køre igen uden job. På vejen hjem passerer de en større byggeplads, så Ole vender bilen og vader resolut lige ind i skurvognen på pladsen.

I skurvognen sidder den legendariske direktør for HJS, Hans Jørgensen, i daglig tale også kaldet ”Store Hans”, med pladsformanden og får en pilsner. Ole spørger, om de dog ikke kan bruge et betonsjak. ”Store Hans” sidder et øjeblik i tavshed, hvorefter han spørger Ole, om de har øl. Som den største selvfølge svarer Ole, at de har to kasser stående i bilen. ”Hent dem,” siger ”Store Hans”, og sådan gik det til, at Ole blev ansat i HJS.

Meget beton er støbt og mange huller boret siden 1972, hvor Ole blev ansat. Jobansøgningerne og størstedelen af forretningsgangene er nu IT-baseret, ligesom Ole såvel som byggebranchen generelt har gennemgået en enorm udvikling. Én ting er dog uændret - Oles værdier.

Ole går aldrig fra en opgave, før den er løst ned til mindste detalje. Opstår der udfordringer undervejs, evner Ole at holde sine skæreklinger skarpe og humøret højt, ind til alle ender er bundet sammen.

En stor tak skal lyde til Ole for hans altid ihærdige indsats og den loyalitet, han gennem de sidste 45 år har udvist over for HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S. Vi glæder os meget til at fortsætte det gode og konstruktive samarbejde i årene, der kommer.

Byggeri af lokalpsykiatri skrider frem
14-07-2017

Odense Havn er i rivende udvikling, og HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S er med som totalentreprenør på Region Syddanmarks byggeri af Lokalpsykiatrien Odense.

Vi er nu så langt i byggeprocessen, der startede op med ramning af pæle i sommeren 2016, at vi er færdige med de udvendige arbejder og i gang indvendigt.

På 2. og 3. salen har tømrerne lukket gipsvæggene, så maleren er startet op. Sprinkler samt ventilation er færdige med deres arbejder på 3. salen og er nu i fuld gang med installationer af anlæg på 2. sal.

På 1. salen arbejder tømrerne med opsætning af gips, og EL samt VVS er i gang med kabeltræk og rørføring.

Efter sommerferien starter tømrerne med lofter på 3. sal, og VVS går i gang med at montere radiatorer, mens installationsfagene arbejder i stueplan samt på 1. salen.

Stor ros til alle på projektet, da tidsplanen følges minutiøst takket være et fantastisk samarbejde i hele teamet.

To nye holdkammerater til teamet
04-07-2017

Vi byder velkommen til vores to nye kolleger, Jeanette Sivebæk og Bo Vincentsen Saaek, der er startet som hhv. kontorassistent og projektleder hos HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S.

Jeanette Sivebæk er 36 år og kommer fra en lignende stilling som regnskabsassistent, og hun bliver en del af vores servicemindede administration. Nogle af de opgaver Jeanette kommer til at varetage vil ligge inden for fakturering, bogføring og administration, ligesom hun vil skulle løse opgaver for vores økonomidirektør.

Bo Saaek er 44 år og oprindeligt uddannet blikkenslager og bygningsingeniør, og han kommer fra en stilling som projektleder, hvor han har stået i spidsen for større energioptimeringsprojekter. Med sin løsningsorienterede og strukturerede tilgang til sine opgaver er Bo blevet tilknyttet vores domicilbyggeri for Bravida i Tietgenbyen i Odense.

Vi håber, I alle vil tage godt i mod dem begge.

20170704 HJS - Vi har fået to nye kolleger_BVS.jpg

Fra beton til bygningskonstruktør
30-06-2017

Med et bredt smil og sit imødekommende væsen fejrede Morten Seneca Holmberg i denne uge et velfortjent 12-tal for sin afsluttende eksamen på bygningskonstruktøruddannelsen, og han kan nu kalde sig bygningskonstruktør.

Det lå ellers ikke i kortene, at Morten skulle blive bygningskonstruktør. Han havde ikke den store interesse for det boglige i folkeskolen, men hænderne var skruet rigtigt på, så han valgte at blive tømrer. Efter svendeprøven kom Morten i Beredskabet som værnepligtig i 6 måneder og troede herefter, at han skulle tilbage til tømrerfaget. Sådan gik det imidlertid ikke.

Gennem en bekendt i HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S (HJS) blev Morten rekrutteret til betonafdelingen. Morten viste med sin arbejdssomme indsats hurtigt sit værd og blev en betroet del af medarbejderstaben i betonafdelingen, hvor han trivedes blandt sine gode kolleger i den alsidige hverdag. En dårlig ryg satte dog en brat stopper for hans virke som betonarbejder og gode råd var dyre. Hvad skulle han nu?

Efter en del overvejelser besluttede Morten, at han skulle på skolebænken igen og startede derfor på uddannelsen som bygningskonstruktør i 2014. Her skal de studerende på 6. semester på et 20 ugers praktikophold i en virksomhed, og Morten var ikke et sekund i tvivl om, at han skulle i praktik hos HJS, hvor han havde arbejdet som betonarbejder i mere end 8 år.

Under sin praktik fik Morten sin gamle chef som mentor, og han fik selvstændigt ansvar for flere små byggeprojekter i betonafdelingen. Derudover fattede han stor interesse for kvalitetssikring (KS) og blev under praktikforløbet klar over, at han kunne hjælpe HJS i processen med at finde et nyt KS-system. Morten blev derfor en bærende del af den projektgruppe, der skulle indsamle erfaringer og komme med anbefalinger til det nye KS-system. Emnet til bacheloropgaven og specialet lå derfor lige til højrebenet.

I denne uge er det hele så gået op i en højere enhed med et flot 12-tal, og en fastansættelse som entrepriseleder i HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S pr. 1. juli er belønningen for det hårde slid. 

Nyt koncernblad
28-06-2017

LIH Nyt

Blækket er tørt og kanterne er skåret til på sommerens udgave af vores koncernblad, LIH Nyt.

Du kan læse det ved at klikke på forsiden herunder, eller du kan hente dit helt eget eksemplar ganske gratis på vores kontor.

Rigtig god læselyst!

20170628 LIH - LIH Nyt, juni 2017.JPG

Arbejdsmiljøbussen slog smut forbi
26-06-2017

Vores byggeplads på Jernstøberiet i Ringe har haft besøg af Dansk Byggeris arbejdsmiljøbus med konsulent, Morten Barkholt, i spidsen. Morten holdt på det 14. dages sikkerhedsmøde et kort oplæg om sikkerhed og sundhed. I hans oplæg blev der udover gode råd også delt store roser ud til vores håndværkere for den orden, der er på hele pladsen.

En god orden og ryddelighed får arbejdet til at glide lettere og er med til at forebygge arbejdsulykker. Teamet med entrepriseleder, Jacob Eriksen, i spidsen har skabt en sund kultur blandt håndværkerne, som altid passer på hinanden og samarbejder på tværs af de enkelte faggrupper, så vi undgår unødvendige fejl og arbejdsulykker.

Findes der økologiske rejsegilder?
14-06-2017

Nu sidder I sikkert og spørger jer selv, om de har spist træuld hos HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S – det er ikke tilfældet. Vi har derimod holdt rejsegilde på vores økologiske biogasprojekt i Brande, så hvad er mere nærliggende end at holde det på bedste økologiske vis.

Der blev serveret økologiske grillpølser og brød med lækkert tilbehør, og det hele blev skyllet ned med økologiske lækkerier fra Thy Bryghus. Selv kransen var økologisk. Her er det værd at bemærke grøntsagerne, der i bedste Axel Månsson stil hænger ned fra kransen, som en henvisning til bygherre, Axel Månssons, økologiske produktion af grøntsager.

Hele teamet blev i talerne hyldet for deres energiske og professionelle indsats på det specielle projekt, og de har lovet, at anlægget efter planen står klar til december, hvor nøglerne overdrages til bygherre.

Se også filmen fra rejsegildet.

20170614 HJS - Findes der økologiske rejsegilder 2.jpg

 

Rejsegilde på Langelinie i Odense
09-06-2017

Vi har i dag nået en milepæl i vores villaprojekt på Langelinie i Odense, hvor vi har holdt rejsegilde med håndværkere og bygherre. Stort tillykke til det yderst kompetente team for det flotte stykke arbejde, de har leveret på projektets første etape.

Stort tillykke til vores projektchef
06-06-2017

Vores vellidte projektchef, Steen Wøldike Gade, har netop rundet de 60 år. Vi har derfor fejret ham med fødselsdagssang og højt humør i dag.

Steen blev ansat som projektchef hos HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S tidligere på året, og han står lige nu i spidsen for byggeriet af Civicas bæredygtige boligbyggeri i Årslev.

Vi ønsker Steen stort tillykke med fødselsdagen, og vi glæder os til at fortsætte det gode og konstruktive samarbejde.

Trofast tømrersvend takker af
06-06-2017

Fredag eftermiddag pakkede vores tømrersvend, Kaj Sinding, for sidste gang sin værktøjskasse sammen og takkede af som tømrer i HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S. Kaj har gennem de sidste 13 år været en del af tømrerteamet i serviceafdelingen, og han har nu valgt at nyde sit velfortjente otium.

Vi ønsker Kaj alt muligt held og lykke med den nye tilværelse og takker for hans ihærdige og energiske indsats gennem de sidste 13 år.

Nyt medlem af HJS-familien
02-06-2017

Vi har i denne uge budt velkommen til vores nye projektleder, Ole Heesgaard Jepsen. Ole er udannet tømrer og efterfølgende byggetekniker, og hans første projekt i HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S bliver vores spændende biogasprojekt i Brande.

Ole er 29 år og kommer fra en stilling hos DN Construction i Kolding, hvor han på dygtig vis har stået i spidsen for diverse projekter.

Vi glæder os meget over, at Ole har valgt at fortsætte sin karriere hos os, og vi ser frem til et godt og udbytterigt samarbejde.

Ny kontorassistent ansat
02-06-2017

Vi har pr. 1. juni 2017 ansat Jane Holst Tornbøl som ny kontorassistent til vores fælles administration. Jane er 39 år og kommer senest fra en stilling som driftssekretær i Allianceplus A/S.

Jane kommer til at varetage en bred vifte af opgaver blandt andet som ansvarlig for en del af faktureringen, ligesom hun vil være den første medarbejder, vores gæster i huset vil blive budt velkommen af.

Vi glæder os meget til samarbejdet og håber, I vil tage godt imod Jane.

Første spadestik til bæredygtige boliger
11-05-2017

Vi har taget første spadestik til Civicas 40 nye bæredygtige boliger i Årslev, og vi har med stor glæde og forventning set frem til dagen siden oktober, hvor vores projekt blev udpeget som vinderprojekt.

De bæredygtige boliger får en spændende indretning og ligger i størrelsen 67 til 112 m2. Boligerne er karakteriseret ved bæredygtige løsninger såsom skræddersyede LAR-anlæg, materialevalg, biodiversitet, tekniske anlæg og disponering af udearealerne.

Første skridt er udgravningen til fundament, hvorefter vores betonafdeling går i gang med at gøre klar til fundamenterne i uge 21.

Læs også pressedækningen fra fyens.dk på sagen og klik på billedet herunder for at se filmen.

20170511 HJS - Første spadestik på bæredygtige boliger.jpg

Procesbygning på biogasbyggeri rejst
08-05-2017

Vi har igen været i luften over vores økologiske biogasbyggeri i Brande. Stålkonstruktionen til procesbygningen er rejst, og vi er i gang med den udvendige beklædning af bygningen. To af de 7500 m3 store tanke er opført og skal gennemgå forskellige tests, inden de bliver meldt klar.

Vores egne betonfolk er i fuld gang med betonarbejde ved flere bygninger, og som I kan se på filmen, foregår der et væld af andre aktiviteter på pladsen, som lige nu tæller 30 folk.

Se filmen ved at klikke på billedet herunder.

20170406.jpg

Flere projekter – flere folk
04-05-2017

Vi har utrolig travlt, da vi fortsat får nye projekter ind. Derfor har vi ansat to nye medarbejdere, som skal styrke vores projekter med deres alsidige kompetencer og erfaring inden for byggeriet.

Kristian Karlkvist er ansat som ny entrepriseleder i vores tømrersektion, hvor han med sin baggrund som tømrer primært skal stå for større tømrerentrepriser i tæt samarbejde med resten af teamet.

Derudover har vi ansat Steffen Hjære som ny projektchef. Steffen er uddannet tømrer og bygningskonstruktør, og han skal stå for vores ombygning af Rød Gade i Rosengårdcentret samt projekteringen af vores nye projekt, Toldbodhuse, på Odense Havn

Begge er tiltrådt i deres nye stillinger, og vi ser frem til at fortsætte samarbejdet, som vi forventer os meget af.

flerefolk.jpg

Økologisk biogasbyggeri er nu halvvejs
12-04-2017

HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S er nu lidt over halvvejs med opførslen af Danmarks første økologiske biogasanlæg i Brande.

Den første af tre reaktortanke er ved at blive tæthedsprøvet. Under tæthedsprøvningen er reaktortanken påfyldt med 7.500 m³ vand for finde og udbedre eventuelle utætheder. Tanken skal være fyldt i uge 15, hvor tæthedsprøvningen afsluttes. Tank nr. 2 er under opbygning og står færdig inden påske.

Støbningen af den 4 meter dybe grav er afsluttet, og den våde beton hærder i forskallingen, der efterfølgende skal sprøjtes med en tætningsmembran. Tæthedsmembranen sprøjtes på i uge 15. Efter hærdningen bliver graven påfyldt, og der kan derefter slukkes for grundvandssænkningen.

Den 1 km lange adgangsvej står færdig og fungerer nu som byggepladsvej.

Arbejdet med fundamenter til procesbygning, og administrationsbygning er i fuld gang med udgravning af punktfundamenter. Når udgravningen er afsluttet, udføres armeringen, inden der sluttes af med støbning. I ugerne efter påske påbegyndes monteringen af stålkonstruktionerne til bygningerne.

Alt forløber planmæssigt og efter tidsplanen.

Oprustning på medarbejderfronten
07-04-2017

Vores entrepriseafdeling oplever lige nu kraftig vækst, da vi har vundet flere store sager, som kræver en kompetent og professionel styring. Derfor har vi netop budt velkommen til tre nye medarbejdere, Steen Gade, Michael Johansen og Carsten Jensen, som skal styrke vores kompetencer på entrepriseområdet.

Steen Gade er 59 år og uddannet bygningsingeniør. Steen er ansat som projektchef på vores store bæredygtige byggeri for Civica på Lensvej i Årslev, hvor han kan sætte sine mange kompetencer inden for byggeledelse og kalkulation i spil, så processen gennem hele byggeperioden forløber gnidningsfrit.

Michael Johansen er ansat som ny entrepriseleder. Michael er 30 år og uddannet tømrer samt bygningskonstruktør, og han kommer fra en stilling som byggeleder ved H. Skjøde Knudsen A/S, hvor han på dygtig vis har varetaget byggestyringen på flere store projekter. Michaels første opgave bliver at indgå i projektlederteamet og byggestyringen på Lokalpsykiatrien på Odense Havn.

Derudover har vi ansat Carsten Jensen som projektleder på vores nye boligprojekt i Store Gråbrødrestræde i Odense City. Carsten er 47 år, uddannet tømrer samt bygningskonstruktør, og han kommer fra en stilling som projektleder ved CH Byg, hvor han med stor succes har styret byggeprocessen fra A-Z på diverse projekter.

Vi glæder os meget til at gøre brug af deres omfangsrige værktøjskasse i hele organisationen, og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde.

20170407 HJS - Oprustning på medarbejderfronten, Steen Gade.jpg

Sølvmedalje og roser
06-04-2017

Stort tillykke til vores tre tømrerlærlinge, Henriette Lehrmann, Mohamed T. Salman og Jesper Knage, som netop har overstået deres svendeprøver med stor succes.

Henriette og Mohamed skulle begge udføre en tagkonstruktion med valm, mens Jesper fik til opgave at lave en tagkonstruktion med kvist og skotrende. Henriette er koncernens eneste kvindelige tømrerlærling, og hun fik den højeste udmærkelse for sit svendestykke nemlig en fornem sølvmedalje.

Mohamed og Jesper fik ligeledes konstrueret et svendestykke på højt fagligt niveau, og de blev begge antaget med ros.

En af vores fornemmeste opgaver er at uddanne til fremtidens byggeri, og alle tre tømrerlærlinge har bevist, at de med deres kompetencer vil kunne skabe værdi for de byggeprojekter, de fremover vil blive tilknyttet.

Vi er stolte af, at de har valgt at udstå deres læretid i HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S, og vi ønsker alle tre alt muligt held og lykke på deres videre færd.

20170406 HJS - Sølvmedalje og roser.JPG

Generationsskift i HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S
05-04-2017

Det er med stor glæde, at HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S nu kan præsentere Jens Bastrup som ny adm. direktør med tiltrædelse pr. 1. april 2017.

Jens Bastrup kommer fra en stilling som sektionsdirektør i MT Højgaard for Anlæg og Beton Vest, hvor han har haft stor succes med ledelsen og udviklingen af sektionen. Med sin baggrund som tømrer og bygningsingeniør samt mangeårige erfaring fra byggebranchen vil han på alle måder kunne styrke og udbygge den positive udvikling HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S er inde i.

”Jeg er sikker på, vi har fundet den helt rette mand til jobbet i det stærke felt af kvalificerede ansøgere, der var i spil til jobbet, og vi glæder os til at gøre brug af Jens Bastrups omfangsrige værktøjskasse,” udtaler koncernchef, Claus Larsen.

Jens Bastrup overtager en sund og velkonsolideret virksomhed drevet på kerneværdierne, kvalitet og ordholdenhed, hvilket skinner i gennem hos alle medarbejdere. Netop medarbejderne er en af virksomhedens vigtigste ressourcer og årsager til, at virksomheden har formået at følge med tiden og nu står så stærkt i den fynske byggebranche.

De nuværende aktiviteter og sammensætningen af medarbejdere vil med generationsskiftet forblive uændrede, og HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S vil stadig blive drevet videre efter de stolte håndværksmæssige traditioner og de kernesunde værdier, kvalitet og ordholdenhed.

For yderligere information kontakt Claus Larsen på mobil 40 80 85 85.

Ny dronefilm om biogasbyggeri i Brande
29-03-2017

HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S’ økologiske biogasprojekt i Brande kører for fuld gas. Den første af tre reaktortanke på 7500 m³ er allerede opført og klar til at blive fyldt med vand til tætningsprøve. En 4 m dyb grav til dybstrøelse af bundpladen er ligeledes støbt, forskalling til vægge er opsat, og armeringsarbejde er i gang.

I forbindelse med byggeriet af biogasanlægget, anlægges der en 1 km lang adgangsvej. Arbejdet med vejen er nu så langt, at opbygningen er færdig, og asfaltarbejdet kan påbegyndes i denne uge.

I løbet af de kommende uger går vi bl.a. i gang med fundamenter til proceshal, ledninger i terræn, opbygning af belægning samt montering af elementer til gylletanke.

Der er optaget en ny dronefilm på og over byggepladsen. Filmen kan ses her: https://youtu.be/jxtfmsqbm10

Hæderkronet bygningskonstruktør på holdet
13-03-2017

HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S har i marts ansat Jesper Wiingaard på 26 år som ny entrepriseleder. Jesper er oprindeligt uddannet murer og har netop afsluttet uddannelsen som bygningskonstruktør med topkarakter i sit speciale og bachelorprojekt. De flotte præstationer på uddannelsen var en medvirkende årsag til, at Jesper fik tildelt Odense Murerlaugs 100 års jubilæumslegat.

Jesper er tilknyttet vores store FAB-projekt med opførelse af 46 nye boliger på Jernstøberiet i Ringe, hvor han med sine spidskompetencer inden for bl.a. byggeledelse, LEAN Construction, trimmet byggeri og LPS – Last Planner System – skal bidrage med sin ekspertise.

Jespers personlige værdier går godt i tråd med organisationens værdier, kvalitet og ordholdenhed, og han passer derfor perfekt ind i teamet hos HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S.

Dronefilm om biogasbyggeri
10-03-2017

Så er vi klar med den næste film i rækken om vores byggeri af Danmarks første økologiske biogasanlæg ved Brande.

Sæt dig godt til rette og klik så på billedet herunder for at se filmen.

Rigtig god fornøjelse.

20170310 HJS - Dronefilm om biogasbyggeri1.jpg

Fuld gas på økologisk biogasbyggeri
10-03-2017

Siden første spadestik i november 2016, er HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S nu for alvor i gang på byggepladsen ved Brande. Den første ud af tre reaktortanke på 7.500 kubikmeter er allerede færdigmonteret, og jordarbejderne til de næste er i fuld gang.

Derudover er udgravning og opsætning af gylletanke er opstartet, og der er udgravet til ca. 1.000 kubikmeter for grav/pit. Vores betonfolk er i denne uge startet med støbning af 60 cm tyk bundplade og vægge til den kommende grav/pit, som skal bruges til aflæsning af husdyrgødning fra dybstrøelse i Månssons egne hønsehuse.

I forbindelse med byggeriet anlægger vi ligeledes en ca. 1 km lang kommunal vej, som fører ind til selve biogasanlægget, og anlægsarbejdet er i skrivende stund 50% færdigt.

Projektchef i HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S, Peter Norup, oplyser, at tidsplanen kører helt efter planen og næste trin i processen er betonarbejder for proceshal og administrationsbygning samt kloakarbejder i jord.

Lokalpsykiatrien i Odense tager form
03-03-2017

Siden HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S tog første spadestik til Odenses nye Lokalpsykiatri på havnen i september, har der været højt aktivitetsniveau på byggepladsen. Vi monterer i disse dage de sidste store betondæk på taget, så råhuset inden ugens udgang er lukket af ovenfra.

Næste skridt er døre og vinduer, som vi er gået i gang med at sætte i, og vi forventer, at råhuset vil være helt lukket i uge 15, hvorefter vi går i gang med de indvendige arbejder.

Tidsplanen kører lige efter bogen, og Region Syddanmark tager efter planen alle faciliteter i brug i marts 2018.

Indslag TV2 Fyn: Civica roser lærlingeindsats
23-02-2017

Vores succesrige lærlingeprojekt på Lillebæltvænget i Middelfart får mange rosende ord med på vejen af Civica, som er bygherre på projektet. Se hele indslaget på TV2 Fyn, og hør Civicas direktør, Jens Pilholm, opfordre andre entreprenører til at gå lignende veje: http://www.tv2fyn.dk/ugens-gaester/laerlinge-far-stort-ansvar?autoplay=1#player

Lærlinge som entrepriseledere
21-02-2017

HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S er hovedentreprenør på Civicas store renovering og helhedsplan for de 87 boliger på Lillebæltsvænget i Middelfart. Vi laver i løbet af året mange forskellige renoveringer, men dette renoveringsprojekt er noget helt særligt pga. det indbyggede lærlingeprojekt.

Projektet går ud på, at seks af vores tømrer- og murerlærlinge sammen med en lærling fra VVS/blik, samt en praktikant fra nedbrydningen selvstændigt står for hele renoveringen af en af boligerne. Det betyder, at lærlingene er opgraderet til entrepriseledere, som selv står for at gennemføre alle elementer fra opstart til aflevering herunder planlægning, materialebestilling, økonomistyring, kvalitetssikring, og hvad der ellers er af opgaver og udfordringer på en renoveringsopgave.

Lærlingene er typisk omkring 2 år inde i deres læretid og har dermed en god portion viden til at kunne løse opgaven. Derudover sørger byggeledelsen sammen med de erfarne svende for, at de får den rådgivning og sparring, de har brug for.

Idéen til projektet er opstået hos entrepriseleder i HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S, Kasper Bay, der ønskede at give de lærlinge, der var parat til det, et større ansvar. Han så derfor en oplagt mulighed i at tage et af husene ud af den samlede renoveringsplan for at lade huset fungere som en lille og overskuelig byggeplads. Idéen blev forelagt bygherre, som heldigvis var med på projektet. Lærlingene tog hul på renoveringen i uge 1, og de har afleveret i uge 7 helt efter planen. Ifølge Kasper Bay er projektet en kæmpe succes, og lærlingene har klaret det over al forventning:

”Vores lærlinge har gennem projektet fået en større forståelse for de forskellige trin i renoveringsprocessen, og på den måde er de blevet bedre til at samarbejde med andre faggrupper i stedet for kun at koncentrere sig om deres egne opgaver. Jeg kan tydeligt mærke, at deres motivation er øget ved at have fået så stort et ansvar, og jeg er utrolig stolt af dem alle.”

Resultaterne fra projektet betyder, at vi også fremover vil lave lignende tiltag på udvalgte projekter, da lærlingene vokser med det større ansvar, og de får nogle kompetencer, som de ikke ellers ville have fået.

Se også filmen om projektet: https://www.youtube.com/watch?v=ptMQZMnMeAw

Velkommen til vores praktikanter
03-02-2017

Vores fire nystartede praktikanter er allerede i fuld gang på de projekter, de hver især er tilknyttet. Deres primære opgave er at gå til hånde for byggeledelsen i praktikperioden samtidig med, at de får selvstændigt ansvar på den enkelte byggesag.

Fra venstre mod højre er det:

Jesper Laursen (konstruktørstuderende)
Lars Bechsgaard (konstruktørstuderende)
Thomas Kim Frandsen (konstruktørstuderende)
Peter Røygaard (ingeniørstuderende)

Vi glæder os til at lære alle fire nærmere at kende, og vi ser frem til at lære fra os, så de hver især får en masse nye kompetencer med sig i værktøjskassen, når de er færdige med deres praktik.

Ny holdkammerat til teamet
18-01-2017

Det er med stor fornøjelse, at vi kan byde velkommen til Peter Norup, der er ansat som ny projektchef i HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S. Peter er 44 år gammel og uddannet bygningsingeniør. Han kommer fra en tilsvarende stilling, hvor han på dygtig vis har varetaget ledelsen af virksomhedens entrepriseafdeling.

Vi glæder os meget til at gøre brug af Peters alsidige kompetencer på vores biogasbyggeri i Brande, som bliver hans første projekt hos HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S.

Byggeri af biogasprojekt – set fra luften
16-01-2017

Vi er nu i fuld gang med at opføre, hvad der bliver Danmarks første og største økologiske biogasanlæg.

Se de første optagelser fra luften. https://youtu.be/sdSyWZgsDP8

Nyt medlem af HJS-familien
02-01-2017

Det er med stor fornøjelse, at vi i dag har budt velkommen til vores nye projektleder, Thomas Hildebrandt Hein, som kommer fra en tilsvarende stilling hos H. Skjøde Knudsen A/S. Thomas er 42 år gammel og uddannet bygningsingeniør, og han bliver i første omgang tilknyttet som ansvarlig for vores projekt på Langelinie i Odense, hvor vi skal opføre en villa i en totalentreprise.

Vi glæder os meget til samarbejdet og håber, I alle vil tage rigtig godt imod Thomas.

Netværk, sparring og byudvikling
20-11-2016

HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S afholdte i den forgangne uge netværksarrangement for samarbejdspartnere og leverandører, hvor temaet var byudvikling i Odense.

Odenses by- og kulturrådmand, Jane Jegind, sparkede dialogen i gang med sit oplæg om de forskellige planer og udviklingsprojekter, Odense har på tegnebrættet i årene, der kommer, hvorefter der blev udvekslet erfaringer og netværket deltagerne imellem.

En kæmpe tak skal lyde til alle for et stort engagement og de mange input, der blev givet i løbet af eftermiddagen.

Vi ser frem til et fortsat godt og konstruktivt samarbejde med kunder, leverandører, og samarbejdspartnere.

Erfaren projektchef ansat
07-11-2016

For at opretholde vores position som en af de førende aktører i den fynske byggebranche, har vi pr. 1. november 2016 ansat Thomas Rydahl Larsen som projektchef i HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S.

Thomas er ansat til at styrke vores entreprisesektion på de større sager, og han medbringer med sin mangeårige erfaring og sin uddannelse som tømrer og bygningskonstruktør præcis de kompetencer, vi har brug for i vores team af velkvalificerede medarbejdere.

Vi byder Thomas hjerteligt velkommen, og vi glæder os til samarbejdet på de mange spændende projekter, vi har fået i hus.

 

Danmarks første økologiske biogasanlæg
28-10-2016

Blækket på kontrakten er tørt, og aftalen på Danmarks første økologiske biogasanlæg mellem totalentreprenør, HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S, Renew Energy, NGF Nature Energi og Axel Månsson er nu en realitet.

Det økologiske biogasanlæg vil hvert år omdanne 150.000 tons økologisk biomasse i form af husdyrgødning, kløvergræs og grøntaffald fra lokale landmænd til omkring 6 mio. kubikmeter biogas til det danske naturgasnet. Biogas er grøn i sig selv, men ser man på det samlede regnskab, er den økologiske biogas lige et græsstrå foran på den grønne skala.

Biogasanlægget kommer til at ligge ved Brande, og hele anlægget vil årligt være i stand til at forsyne 3.600 hustande, 130 busser eller 3.000 biler med CO2-neutral energi, når det kommer i drift fra juli 2017.

Projektet er en del af HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S’ nye, grønne portefølje, og Dirk Voss, administrerende direktør i virksomheden, udtaler:

”Forberedelserne til så stort et projekt er helt essentielle og en forudsætning for projektets succes. Vi har derfor haft en god dialog med bygherre gennem hele opstartsfasen, og vi er utrolig stolte af, at vi er blevet udvalgt til at være med på holdet, som skal udvikle Danmarks grønne profil på energiområdet. Vi glæder os til at starte byggeriet op den 2. november 2016, hvor vi tager første spadestik til en videreudvikling af Danmarks grønne fremtid.”

For yderligere oplysninger kontakt

Peter Norup
Mobil: 51 17 52 81
Mail: pno@hjsas.dk

Fyns første bæredygtige byggeri
11-10-2016

Smilene er brede i disse dage, da vi netop er udpeget som vinder af totalentreprisen på Civicas store DGNB-certificerede boligbyggeri inden for almennyttige boliger. DGNB er en bæredygtig certificering, som opnås ved en bedømmelse på kriterierne kvalitet, proces, miljø, økonomi og sociale forhold.

Det bæredygtige byggeri bliver det første af sin art på Fyn, og vi er utrolig stolte af, at vi kunne stå distancen i konkurrencen med de tre andre yderst kompetente teams. Projekteringen er allerede i gang, og vi tager første spadestik i foråret 2017.

Yderligere oplysninger om projektet fås ved kalkulationschef hos HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S, Martin Jepsen, på mail: mj@hjsas.dk.

Læs også pressemeddelelsen fra Civica ved at klikke på billedet herunder.

20161011 HJS Fyns første bæredygtige byggeri 1.jpg

Ny talentfuld spiller på holdet
11-10-2016

HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S har ansat Samer Farhat som projektleder pr. 1/10-2016. Samer er uddannet bygningskonstruktør med kompetencer, der spænder vidt omkring hele byggeprocessen. Spidskompetencerne ligger inden for beton, som han virkelig brænder for.

Samer sætter utrolig stor pris på ærlighed og troværdighed og går til opgaverne med en resultatorienteret tilgang. Vi er derfor overbeviste om, at Samer vil passe godt ind i vores team, der arbejder ud fra værdierne kvalitet og ordholdenhed.

Vi ser frem til et godt og frugtbart samarbejde, og vi håber, I vil tale godt imod Samer både på byggepladserne og på kontoret.

HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S

   ·   SIVMOSEVÆNGET 4   ·    5260 ODENSE S   ·   Telefon 6612 0683   ·   info@hjsas.dk